Al vagtplanlægning går ud på at træffe valg og prioriteringer. Særligt bruger vi 4 slags prioriteringer:
- De regler der er vægtet indbyrdes sammen med Datapult, som du kan se her https://www.planmyshifts.com/admin/preferences
- De kontraktsforhold, der er indtastet, og som du kan læse mere om her.
- Medarbejdernes ønsker, ferie, orlov og så videre
Afhængig af de prioriteter, der er sat op i pkt 1, så vil vi på en underbemandet redaktion hellere have vagter uden påsatte end at bryde, eksempelvis, antallet af arbejdsdage på en 2 ugers periode. I alle vagtplaner er der således en række øverst kaldet "Vagter uden påsatte". Her kan du se, hvilke vagter der ikke er påsatte.
Det er et omfangsrigt spørgsmål at svare på, hvorfor en given vagt ikke er besat, men hver gang en af reglerne bliver brudt, så fremgår de i vagtplanen med en understreget tekst, som man kan flytte musen ind over for at se en forklaring på:
Du vil kunne se, at der i dagene før og efter en ubesat vagt vil flere brudte regler som et tegn på, at redaktionen har været underbemandet i denne periode. Det giver også ubesatte vagter. Ferie og orlov hos en ansat kan også være en forklaring på en ubemandet vagt i redaktionen.
Hvis du gerne vil have vagten besat, så kan du forsøge at ændre i kontrakten, så den tillader et større træk på de ansatte og beregne en ny vagtplan for samme periode eller snakke med Datapult om at vægte prioriteterne anderledes. Husk også at se denne guide, hvis nu der mangler ansat i tabellen: Hvorfor er en ansat ikke med i vagtplanen?